Arbejdet i boernehaven

Hej alle :-) Saa tog hun sig endelig sammen til at faa skrevet lidt igen. Tiden gaar saa staert nu. Der er sket meget og kunne let skrive en roman, hvis det skulle vaere. Tror faktisk den kunne blive ret god, men tror nu alligevel jeg noejes med at skrive en halv.. ;-)

Har vaeret i boernehaven i to uger nu. Det er jeg rigtig glad for. Boernene er bare SAA dejlige og laererinden er rigtig seod. Var begyndt at savne lidt knus og kram, men den trang for jeg da i hvert fald stillet der..;-) Tror ogsaa de synes jeg er ret soed:-)

Boernehaven ligger i et fattigt kvarter 30 min. i bus fra centrum. Der er 45 boern - alle fra fattige familier, kun faa af foraeldrene har arbejde. Ikke alle ha raad (eller gider faa raad) til et haefte til deres barn. (koster 2,20 sol = under 5 kr.) Ret trist! Laereinden er soed og vil virkelig beornene det bedste, men hun ved bare ikke hvordan beorn i 3-5 aars-alderen skal undervises. Skyldes nok at kvaliteten af uddannelse her i Peru, hele vejen igennem systemet, er en af - hvis ikke - verdens daarligste. En meget ond cirkel.... :-(

Det er bare lidt frustrerende, fordi jeg paa mange punkter er saa uenig i den maade hun underviser paa. Proever at laere 45 3-5 aarige boern det samme, mens de alle sidder i sammen lille klasselokale - det er jo umuligt! Naar man er 3 aar er er man jo ikke klar til at laere tal, bogstaver, hoejre venstre, at regne osv. De laerer altsaa hverkan helt elller halvt de ting vi gemmengaar. Kun faa af dem. Og I kender mig jo - jeg vil jo have at tingene skal goeres ordentligt. Det er svaert at bladre til naeste side, naar baernet ikke har fattet en brik af den foerste.

Men jeg hjaelper hvor jeg kan - paa min maade :-) dog uden at vende totalt op og ned paa alting, for har jo kun 3 uger igen - saa det er jo nok lidt for optimistiskt at tror, at jeg kan aendre hele uddannelsessystemet ( det maa blive en anden gang ;-))

Igaar tog jeg og Laura, en anden frvillig i boernehaven, ud til at stort market og koebte en masse ting til boernehaven. Haefter, farver, modelervoks, biler og en bold. De blev glade for de nye ting, men mange "kommer lige til" at putte nogle ting i lommen... Saa naar der mangler 10 nye farver, bliver vi noed til at gaa paa jagt i deres lommer og tasker... og vaere de sure laerere. Ikke saa sjovt.

Inden jeg gav dem de smaa biler, lavede jeg en bilbane til dem. Med veje og huse i jord, i et hjoerne af "legepladsen" ... eller bare pladsen (jordomraadet uden for klasselokalet, hvor der er nogle baenke og.... jord og en jordhoej). De synes det var ret spaendene. Det underholdt dem et godt stykke tid... men til sidst var byen og vejene ligesom vaek..he he ... men saadan er smaa beorn vel - Lidt destruktive, ik?

Naa, men de er nu i bund og grund soede. Og med deres baggrung er det da heller ikke let - og gad vide hvilken fremtid de har...? Ej,.. tror i virkeligheden ikke jeg vil vide det.
Holder allerede meget af dem, og ved jeg kommer til at savne dem naar jeg rejser.

Er glad for at bo ved familein. Det er ikke helt som jeg havde haabet, men helt fint. De vil mig det bedste og saa sent som her i aftes havde jeg en lang hyggelig samtalemed Carlos, faderen. Han er ret sjov, og altid i godt humoer.

Vil slutte for denne gang, for klokken er mange..
Haaber alle har det godt. Det har jeg. Lad hoere fra jer!
Store flyvekram til alle:-)

En loerdag i Pisac.
Byfest, traditionaelle danse, oel og kulde.




Og jeg slap ikke for at danse med.. ;-)